Den indledende fase:

Den indledende fase:

 

   

Torsdag den 16. april kl. 8.30 afleverede vi nøglerne til vores skønne lejlighed i hjertet af København.

I ugerne op til er alle vores materielle ting enten blevet solgt, smidt ud eller givet til velgørenhed.

For første gang står vi helt uden hjem og vores personlige ejendele fylder mindre end 3 papkasser!

Beslutningen har ikke været længe under vejs og opsparingen er lige så kort, som beslutningsgangen.  Faktisk ikke eksisterende.

Men alligevel føles det SÅ rigtigt!

 

Jeg føler nemlig ikke længere vi fungerer optimalt i vores gamle vaner, rutiner og mønstre. På trods af jeg har prioriteret en hverdag, hvor vi selv kan vælge dagens program og om Olympia skal i børnehave eller ej, så har jeg en stærk følelse af, at vi begge kan meget mere. Vi har meget mere at give af – til andre – end jeg føler vi kan/gør, som vi har levet indtil nu.

I 35 år har jeg levet efter overbevisningen om, at jeg skal tjene penge for at kunne “leve” og der er en hel masse, som jeg bør frygte.

Men jeg tror ganske enkelt ikke på det længere. Jeg GIDER ikke leve efter det længere.

Jeg gider ikke længere vente på “noget”. For så er der hele tiden noget nyt at jage. Og jeg er TRÆT! Træt af at have fokus på, hvad der skal til for at gøre tilværelsen bedre for MIG.

Egentligt bare træt af MIG; MIG; MIG.. Og de penge det kræver at opretholde “MIG”- “for man er jo NØDT til at tjene penge, for at leve, for at kunne gøre ting”.

Men NU er det tid til at prøve noget HELT andet.

Nemlig en tilværelse der er styret helt og holdent af  INTUITION og hvor fokus er: HVAD KAN VI GØRE FOR ELLER GIVE TIL ANDRE mennesker??

Samtidig en tilværelse, hvor Olympia får lov til at bruge sit fulde potentiale og udvikle sig i “den virkelige verden”, hvor JEG er ved hendes side- fremfor pædagoger er det. Hun kan SÅ meget mere og det vil jeg opleve sammen med hende.

 

En tanke kom en dag til mig:

Hvis jeg vandt i LOTTO, så ville jeg: Bruge mit liv på at bare rejse rundt i verden med Olympia og bare sprede en masse glæde og kærlighed og hjælpe dem, som har brug for det.

Men hvad venter vi på?? For livet er jo NU.

Så derfor gør vi lige præcis det samme, som jeg ville vælge, hvis jeg havde vundet i LOTTO…  Penge er der mindst af, men troen, styrken og livslysten fylder mere end noget andet.

Så… Tirsdag den 22. april kl. 11.05 sidder vi på et fly på vej til første stop på denne eventyrlige rejse: Nemlig Kuala Lumpur i Malaysia.

 

EVENTYRET begynder og du er SÅ meget velkommen ombord.

 

Kys & kram

Olympia & Rebecca

 

 

 

1

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Den indledende fase: