SÅ er vi på vej ud i verden.. 

 

Det er tirsdag morgen og vi vågner begge friske og spændte, for NU skal vi på eventyr!

Solen skinner skønt over København og Vi danser og synger hele vejen til Lufthavnen.

 

 

Alt går som smurt og hurtigt sidder vi i det første fly vi skal med. Vi skal nemlig med 3 styks fly ialt. Vi har masse af tid,så derfor valgte jeg denne rute med Qatar Airways, som så selvfølgelig også er rigtig billig.

Først flyver vi til Doha, turen varer ca 6 timer og går som smurt. Det er første gang Olympia flyver, så alt er så spændende og nyt. Et fjernsyn med masse af nye, skønne børne film og søde stewardesser, som hele tiden kommer med snacks, drikkevarer og mad. Det fedt!

Der er ikke så mange med flyet, så Olympia forsvinder indimellem for at lege med personalet og kommer hele tiden tilbage med bamser, legetøj og endnu flere snacks.

Jeg taler med en steward, som fortæller mig, at vi tager en kæmpe omvej ved at flyve fra Doha til Hong Kong og så fra Hong Kong til Kuala Lumpur. Han siger turen til Hong Kong er en 10-12 timer! Lidt GISP, for jeg troede den første flyvetur var den længste.. Men ærligt så har jeg ikke nærstuderet vores rejseplan. For turen tager jo den tid det tager og ku ikke lige helt gennemskue lokal tid og “rigtig” tid :0)

I Doha har vi ca 8 timer inden næste fly, som har afgang kl 01.30. God tid til mad og til at Olympia helt og holdent får lov at bestemme tempoet og hvad vi skal. Lufthavnen er kæmpestor og der er masser at gå og se på og et skønt legeområde for børn.

Olympia sidder på toppen af bagagevognen og peger og råber pludselig meget højt og begejstret: “MOR! SE EN BURKA!”  “Er den ikke flot?”

Jeg smiler til den søde Burka dame, som indforstået smiler tilbage – med øjnene. :0)

Olympias begejstring over at se en Burka stammer fra februar, hvor vi var inviteret til spontan fastelavnsfest, hvor alle sku klædes ud for at være med. Jeg tog hvad vi havde derhjemme og som kreativiteten var til, så to sorte fleece tæpper blev til en Burka. Hun forstod ikke helt min forklaring om en Burka, men det er søreme god udklædning, hvis man ikke vil genkendes eller have noget på som strammer!

Derfor blev hun SÅ begejstret-  pludselig  gav det mening for hende med min “fjollede udklædning” som hun kaldte den.

Sheiker var der også mange af i lufthavnen- og DEM synes hun var SÅ flotte, at hun blev helt genert, når de hilste på hende.

Og det gør mange. Rigtig mange! Nok især fordi hun hele tiden danser glad og smilende rundt på tå og hilser på alt og alle. Og mig… Jeg trisser bare bag hende, som var jeg kun med som hendes chaperone. Dejligt afslappende.

Timerne gik faktisk ret hurtigt. Vi var en del i legeområdet, som var super fint. Det er så vidunderligt at sidde i ro og iagttage, hvordan børn fra hele verden finder sammen i leg og forståelse. Uden ord blir de enige, skiftes til at prøve og finder på nye lege.

En time før Boarding faldt hun i søvn i mine arme. Et helt særligt øjeblik, for det har hun vist ikke gjort siden hun var så lille, at hun ikke ku røre sig ud af flækken!

Kl er L.O.R.T da flyet letter, men vi ser lidt film ombord på flyet, spiser lidt mad og så sover Olympia heldigvis igen. Inden nåede jeg lige at blive SÅ glad, da piloten meddeler at turen KUN tager 7 timer! Jeg anede det nok, men tænkte sådan en steward nok havde mere styr på turenes længde end jeg har på flytider, når der indgår tidsforskelle!

Vi lander kl ca 14 lokal tid i Hong Kong. Den sidste times urolighed i flyet afløses hurtigt af glæde, så snart vi står ud af flyet. Meget forståeligt, at NU var det altså lige nok med begrænset plads, for vi har efterhånden været på farten længe.

Og jeg selv aner faktisk hverken, hvad dag det er eller hvad tid på dagen det normalt ville være for os. Mit hoved fatter minus, så Nuet falder mig dejligt nemt at være tilstede i.  Her skal jeg ikke tage stilling til noget – blot VÆRE.

Vi har ca 6 timer I Hong Kong lufthavn, foer vi hopper paa det sidste flt idenne omgang. 6 timer er jo naermest ingenting efter tidem I Doha. Der er dejligt stille I lufthavnen og vi finder et legeomraade, hvor det kun er os der er. Olympia leger med sig selv og sine usynlige naesten 3 timer og saa napper jeg da lige en god lur paa stoele ved siden af.

Det naermest helt luksus at kunne ligge naesten helt udstrakt paa stolen. Meget belejligt at kunne sove hvor som helst, naar nu intet paa denne tur er planlagt paa forhaand.

Jeg vaagner ved en vaerre hylen!!!

Men det er ikke Olympias ved jeg naermest inden jeg hoerte det. Niksen, biksen – det saamaend bare en flok Hong Kong ladies, som har faaet oeje paa Olympia og skriger “Babiiii, babiiiii” – og forsoeger at faa hende til at danse og smile, som en anden dresseret monkey.

Olympia stiller smilende op til damernes oenskede fotoshoot og fiser saa hen og leger igen, da hun ikke gider mere.

Det er paa ingen made nyt for nogen af os. Saadan er det hver gang vi tager til Amalienborg, for at se paa de smukke soldater, og de japanske/kinesiske turister er der. Men hun er sikkert ogsaa det eneste hvide barn med blaa oejne I koebenhavn. Hun er ihvertfald at finde I diverse turisters feriealbum efterhaanden. :0)

Naa, men halvanden time inden boarding, falder Olympia igen I soevn I mine arme. Jeg er efterhaanden I traening til baade at baere et sovende, meget sundt barn, samt to store tasker ombord paa flyet, men blir dejligt glad, da en venlig dame spoerger om ikke liiiige hun skal tage taskerne for mig.

Olympia vaagner kort, da jeg saetter hende I saedet, men opdager STRAKS, at hun ikke skal sidde ved vinduet denne gang. Hun faar lige fortalt mig meget klart og tydeligt, at: “Saa er jeg altsaa bare ikke nogen saerlig god mor” og falder saa I soevn igen! Og vaagner saa forest lige 3 kvarter inden flyet lander!

Det er PERFEKT TIMING!!!

Fortsaettelse foelger….