Det RIGTIGE Malaysia…

Fredag er vi I Port Dickenson, som ligger paa den vestlige halvoe, som ligger ca en times koersel fra KL.

Der ser ret oede ud, hvor vi er, men finder ud af at stranden kun ligger 5 min tur paa gaaben. Saa vi gaar for at finde den. Der er ingen fortorv og trafikken ret heftig, saa vi sniger os fasted, saa lnagt inde vi kan gaa.

Overraskende hurtigt ser vi vandet og der er nogle faa folk der. Da vi kommer taettere paa, er det bare ikke saa indbydende! Der er ret beskidt og fyldt med skrald. Ikke lige et sted der indbyder til vandpjaskeri.

Da vi har staaet og kigget lidt, kan jeg pludselig, se at stranden er fuldstaendig LEVENDE. Noget kribler rundt overalt I sandet og det ligner forest et eller andet fra en ikke saerlig rar film. Ydr!

Men det er bare krabber! Krabber, som kravler op og ned I deres sandhuler og myldrer rundt mellem hinanden. Og der er MANGE – VIRKELIG mange. Pludselig er det ret saa spaendende, for det har ingen af os set foer.

Et yngre par gaar ogsaa rundt og kigger og samler krabber I en flaske. Hurtigt siger de hej til Olympia, som render henne near dem, og spoerger om de maa tage et billed af dem og hende. :0)

De taler begge engelsk, saa vi snakker hurtigt om alt muligt. “Where is your husband?” er et spoergsmaal, som skal vise sig at blive det oftest stillede, naar vi moeder Nye folk her. Jeg fortaeller, at det kun erOlympia og jeg, som rejser og svaret er: “Oh.. Oh.. OOOHH! Uden tvivl ikke lige en combi, som de moeder tit.

De spoerger, om vi vil med dem op og se paa byen, de har nemlig bil  med. Og det vil vi selvfoelgelig gerne. Jeg anede slet ikke der var en by.

De hedder Aime og Isack og er de skoenneste mennesker. Vi hygger os med dem mange timer og nyder vores foerste kolde vandmelon juice her. Noget Olympia har talt meeeeget om, men kan barnet lide den???

Istedet gaar hun helt I ekstase over der er katte! Og fiser rundt og leger med dem, mens jeg faar mulighed for at laere vores Nye bekendtskaber bedre at kende. De kan alligevel ikke helt faa til at passé, at det kun er mig og Olympia – og jeg fortaeller selvfoelgelig, at saadan har det altid vaeret. Isack smiler og siger:She is a gift from God!

Mere praecist kunne det ikke siges og er en forklaring jeg tager med mig videre. For maerkeligt nok, saa giver det meget mere mening hos flere. :0)

“Tilfaeldet” er saa, at de bor I praecis den by, som jeg havde overvejet at tage til dagen efter- nemlig Melaka, som er en historisk by og lidt laengere syd. Iscak arbejder I P.D. og de tilbyder at tage os med til Melaka dagen efter, da de ogsaa skal hjem. De saetter os af ved vores hotel og aftaler de samler os op, naar han har fri fra arbejde ved en 12-13 tiden.

Paa vaerelset faar jeg ud af det blaa lyst til at tjekke min mail og vupti! Der var een fra airbnb, med teksten: “Du har foer set paa dette sted – maaske du vil tjekke det ud igen?”. Jeg kan ikke lade vaere med at smile, for det er et “homestay” I……….. Melaka! Som sendt fra himlen!

Jeg booker straks 6 naetter til en pris af 715 kr inkl morgenmad. Now we are talking!

Det er samtidig lige en reminder til mig selv om, at det KUN er mit sind, som ser “problemer”. Jeg skal bare foelge min intuition, ikke tage mine tanker for serioest og saa gaar alt praecist, som det skal.

Havde jeg ikke booket hotellet, som husede callgirls, saa var vi ikke endt her. Var vi ikke det, saa havde vi ikke moedt Amie og Isack – og saa vi var ikke taget til Melaka dagen efter. Og her var praecis det jeg havde haft I tankerne.

Der ER en mening med alt. Det er blot at vaere opmaerksom paa det som ER – og ikke lade tankerne smadre oplevelsen af LIVET.

Fredag kl 12 ville jeg checke os ud fra hotellet. Men problemer med deres internet gjorde, at mit kort blev afvist. Vi fandt en ATM I naerheden og fik endelig lidt malaysiske moneter I haenderne. Det sku vise sig at vaere ret godt, for da kl var 14.30 var Aime og Isack endnu ikke dukket op, for at tage os med til Melaka.

Det var paent varmt at side ude foran hotellet og vente. Heldigvis var her jo legeplads og Olympia boed paa improviseret skovtur paa parkeringspladsens halve meter graes, paa et hello kitty haandklaede.

Lidt I 15 besluttede jeg mig for, at nu ville vi ikke vente laengere. Vi fik en taxa til at koere os til en by, naesten en time vaek, hvor vi kunne tage en bus direkte til Melaka. Bussen koerte kun hver 2. time, men selvfoelgelig passed det lige med, at vi ramte stationen, kunne naa paa toilettet og saa koerte bussen.

I taxaen paa vej dertil laerte jeg, at naar et barn siger: ” Mor, jeg skal lave LORT NU”. Saa kan man saaaagtens traekke toiletbesoeget ud, med nogle improviserede sange med en masse grimme ord I! Nice to know. :0)

Det viste sig hurtigt at vaere en kaempe gave, at Aime og Isack ikke naaede at duke op, for nu fik jeg laert bus systemet og hvor utroligt billigt det er. Taxa chauffoeren ville have 260 kr, for den same tur jeg betalte 28 kr for med bus!

Busturen var fantastisk, for busserne er meget mere komfortable end dem vi kender fra DK. Godt med plads, saederne kan ligges ned og saa er der selvfoelgelig aircondition. 1 1/2 time tog turen til Melaka bus terminal, som jeg vidste kun laa Ganske kort fra vores Nye “hjem”.

Varmen smaskede omkring os, da vi stiger ud af bussen og min rygsaek er paent tung, samtidig med jeg baere Olympias ogsaa. Jeg har adressen, men bliver guidet I vidt forskellige retninger, saa overvejer den nemme loesning- en taxa. Olympias ben er saaa traette og vi er begge market af varmen. lige indtil hun faar oeje paa en roed bille og saa er AL traethed glemt igen.

Vi hopper paa en taxa og chauffoeren faar adressen. Han har koert et oejeblik, da jeg fornemmer han er paa vej I modsat retning af den vi skal. Jeg fortaeller ham, at han er paa vej I den forkerte retning og hvilken retning vi skal. Han spoerger, om jeg har boet I byen siden det,  jeg ved det?  Men Ganske enkelt, saa ved jeg at stedet befinder sig taet op af et stort indkoebscenter Giants, og jeg skimtede hurtigt lige det store Giants gennem de hoeje bygninger. Saa han vender om og finder frem til vores hjem den naeste uges tid.

Huset ligger I et stille og roligt omraade, som ser ud til at vaere et af de paenere. Chauffoeren saetter os af og kommer saa i tanke om, at hans bagagerum er i stykker, saa han ikke kan aabne det. vores bagage er deri selvfoelgelig. Han siger saa, at han vil koere og faa den laast op og jeg faar sagt meget klart og tydeligt, at han bliver her, sammen – og at han maa finde en anden loesning.

Der ser lidt tomt ud foran huset og porten er laast. Men efter lidt “hellouuuu” kommer en ung mand ud, som venligt og smilende spoerger om jeg er Rebecca. det er en dejlig foelse at vide, at HER bliver vi saa laenge vi har lyst til og nu kan faa ro til  vaenne os til den Nye tid og varmen. Den unge mand har saa heldigvis det stykke vaerktoej chauffoeren skal bruge, for at faa bagsmaekken op og vi kan faa vores baggage.

Jeg troede vi skulle  bo hjemme hos en familie, men det viser sig saa, at de har 2 hjem som de lejer vaerelser ud I. Lige nu er det kun os der er I huset og saa soennen, som fast bor paa sit vaerelse I stue-etagen. Vores vaerelse ligger paa forest sal og er kaempe stort med baade en dobbelt seng og en enkelt, eget badevaerelse, aircondition og fan og saa er baade koekken og stue til fri benyttelse.

NU er baade Olympia og jeg enige om, at vi er I det “RIGTIGE Malaysia”. Mangotraerne staar overalt udenfor, de eksotiske blomster I staerke farver tiltraekker os  og “villavejens” beboere er en blanding af malayer, kinesere og indere.

 

Ahhh, HER er dejligt! Husets ejer Os er lige saa imoedekommende og venlig som soennen. Han kommer kort forbi, for at byde os velkommen .Vi siger bare til, saa vil han arrangere hvad som helst for os, kan koere os hvor som helst hen og tilbyder ogsaa at  laere os at leave malaysisk mad.

Men det vi begge lige nu har brug for, er bare at VAERE.

Vi ses paa grillen….

Kys & kram, Olympia & Rebecca