Barbie has left the town..

Efter en uge i historiske Melaka, blev det tid for os at komme videre i eventyret.

To ting lærte vi i denne uge. Først og fremmest, at vi fremover vil være nær vand eller pool, da det betyder meget at kunne køle os af indimellem. Ellers så får vi simpelthen ikke bevæget os nogen som helst steder hen.

Den anden ting er, at i Melaka var vi nærmest de eneste med vores udseende – stort set alle er muslimer og  bærer tørklæde – lige pånær kineserne. Der var meget fokus på os overalt vi gik. ALTID positive og venlige smil og henvendelser, men især Olympia ville alle sige Hej til og have taget et billede sammen med. På en gåtur på 10 min var det måske 6-8 personer, som ville have taget billede med “Barbie”, som mange kaldte hende.

Til sidst blev det for meget for hende og jeg synes nu, at  vi skulle et sted hen, hvor vi igen er smaa fisk i det store hav. Og der er vand at bade i! :0)

Valget faldt hurtigt paa Kuala Lumpur – og jeg bookede en uge hos et kinesisk yngre par i omraadet Putrayaja. Et sted med dejlig stor pool og saa har de 3 katte. Olympia dansede rundt, da jeg fortalte de har katte- saa uden tvvil det rigtige sted jeg valgte.

Den sidste aften i Melaka, havde jeg en interessant og laererig samtale med soennen af huset, Ahmad paa 24. Familien er ogsaa muslimer med meegt aabne sind og store hjerter for nye mennesker.

Vi blev hurtigt enige om, at “et menneske er et menneske” og “A healthy mind keeps a healthy body”. Familien lyste af at have sunde sind. Vi kom ogsaa omkring emnet Adhd boern, da han selv havde faaet det stempel i sin skoletid. I hans skole slog de boernene, naar de ikke kunne koncentrere sig. En afstraffelse han bestemt ikke saanogen mening i.

Hver ny generation baerer vores fremtid i sig. Vi kan med stor fordel se paa og laere af vores boern og vi kan med endnu stoerre fordel, udvikle os gennem iagttagelse af dem. Adhd boernene er absolut ingen undtagelse. Tvaertimod!

Disse boern er paa ingen maade forkerte eller unormale. Tvaertimod fortaeller de os, hvilken retning menneskets udvikling og vort samfund gaar imod. De kraever ro kontra den nuvaerende stoej vi lever i (de fleste lever hele tiden i fremtid eller fortid og er ikke tilstede i Nuet) og de fungerer ikke i omgivelser, som er ude af balance.  Det er ikke boernene, som skal “fikses”, for at passe ind men derimod omgivelserne, som skal udvikles.

Det nye aartusindes boern er saerligt foelsomme, med store hjerter og en udpraeget retfaerdighedssans. De ved hvad de vil og de kan gaa helt amok, hvis de foeler der uretfaerdigt bliver sat graenser for dem. Vor tids boern er knivskarpe og laerer ekstremt hurtigt, hvis vi giver dem plads og ro til det.

Vores boern vidner om et fremtidigt samfund, en udvikling i menneskets bevidsthed, hvor vi er tilstede i Nuet og vi ikke laengere identificerer os med vort sind og de begraensninger vi selv skaber deri. De tror paa dem selv og er ofte meget saelvstaendige – og saa har de en helt fantastisk energi. Der er knald paa! :0)

Det var vidunderligt at opleve, hvad der skete med 24 aarige Ahmad under vores samtale. For pludselig sad han over for een, som ser hans opfoersel med helt andre oejne og en naturlig forklaring – fremfor at blive straffet, for hans “manglende evne til at koncentrere sig”.

Aftenen satte bare lige prikken over I’et paa denne foerste uge. Ifht at vaere der, hvor kaerligheden er og hvor vi kan give noget til andre. :0)

Naa, vi tog bussen de ca 2 1/2 time til KL, hvor et skoent vaerelse ventede os, hos Ed & Tasha.

Vi blev moedt med kram og en helt fantastisk imoedekommenhed og lynhurtigt foelte vi os hjemme. Det var fra foerste dag, som at bo i huset hos gamle venner – og den smukt dekorerede lejlighed afspejlede praecist vores eget hjem, foer vi forlod Kbh. Vi havde fri adgang til alt i lejligheden og selv maden var til fri afbenyttelse. Hvilken fantastisk gaestfrihed overfor fremmede mennesker og hvilken gavmildhed.

 

Dagen efter vi ankom havde de inviteret en flok venner over til Barbeque og vi blev selvfoelgelig inviteret med. En dejlig aften med skoen mad, vandkampe i poolen og en masse grin og gode historier. Forinden inviterede de os paa “banana-leaves”, som er en masse spicy, velsmagende mad serveret paa banan blade, som man bare gaar ombord i med fingrene. Hvis man altsaa lige mestrer den “spise-med-fingrene” teknik! Olympia gjorde store oejne, da hun saa, hvordan alle sad og grattede med fingrene i maden. Jeg elsker den maade, hvorpaa vi begge faar rykket paa “hvad man goer og ikke goer”. For jeg tror paa, at alt et eller andet sted i verden er “helt vildt normalt”. Det er ene og alene vort individuelle sind, som doemmer det vi oplever, som “rigtigt eller forkert”. Men al ting ER jo bare.

Ed er stifter af non-profit organisationen “EDUNATION”, som gratis tilbyder online undervisning til alle malaysiske boern. Han fik overbevist de rette mennesker om, at istedet for at bruge en masse penge paa reklamer FOR undervisning, saa skulle de hellere bruges TIL gratis undervisning. Ed og Tasha er skoenne mennesker med store hjerte og en klar mission! Yderst inspirerende.

Soendag inviterede de os igen ud. Denne gang paa kinesisk Dim Sum, som igen er en masse smaa retter – pakket ind, bagt ind, svoebt ind og alt hvad der ellers kan goere mundfulden til en stor overraskelse. Super laekkert og bestemt noget vi skal have igen.

Siden P.D har jeg booket stederne gennem airbnb, hvilket jeg klart kan anbefale. Isaer, hvis man rejser med boern. Det er fantastisk at have adgang til koekken at lave mad i, priserne er meget mindre og saa det allerbedste er, at de lokales tips og gode raad er ubetalelige. De kender om nogen de smaa smutveje, de helt saerlige steder at besoege og spise og saa har de ofte indgaaende kendskab til bus, tog m.m.

Ugen hos Ed & Tasha gik lynhurtigt, men vi ser dem helt sikkert snart igen.

Kuala Lumpur er vi slet ikke faerdige med, saa jeg bookede inden udcheckning en hel maaned et andet sted her. Prisen for en maaned inkl morgenmad, kaffe, the og snacks er kun 2600 kr! Det jo naermest ikke til at faa armene ned. :0)

Saa afsted med os til “Lucy’s home” – et nyt omraade, nye mennsker og endnu mere vand af boltre os i.

Olympia er nu blevet vant til at baere sin egen bette backpack taske og gaar stolt forrest og vil, som altid, klare alting selv. Jeg NYDER i fulde drag, at kunne give hende muligheden for det og pladsen til det. Og hun vandrer bare hjemmevant rundt og hilser glaedeligt paa alle omkring sig med et “Hellou… Goodmorning” og er pavestolt, naar hun spoerger een “what’s your name” og de saa svarer.

Dette eventyrs stoerste gave er at se, hvordan en 4 aarig pige udvikles med lynets hast, naar hun ikke laengere er omgivet af “kom nu”, “skynd dig nu” og ting “vi skal”- samt alle de andre begraensninger et samfund styret af sindet byder paa. Her faar kreativiten og hendes selvstaendighed lov til at udfolde sig i fuldt flor – og det er en aere at vaere vidne til. Det meste er bare fedt. Regnen indbyder til en HEL masse leg og dans og oejeblikkene  fra A til B bruges paa nye opdagelser.

Jeg elsker, hvordan vi er i omgivet af alle kulturer og hvordan min egen opfattelse af “mennesker er ens” er overfoert til hende. Ser vi noget nyt er det lig med noget spaendende. Og vi er kun lige begyndt paa dette laererige eventyr…

 

Kys, kram & kaerlighed

Olympia & Rebecca