Smukke Luke & Den lille Havfrue.

Lucy’s home, hvor vi befinder os mere end 3 uger endnu – er lige saa aabent og varmt et hjem, som hos Ed & Tasha.

Lucy er koreaner og bor alene med sin 8 aarige dreng, Roi. Og de flyttede til malaysia fra Korea, for kun 7 maaneder siden. Det er den foerste enlige mor vi har moedt – det er vist ikke lige kutymen paa disse kanter. :0)

Det er et, tjaa boligkompleks er vist det naermeste ord jeg kan komme paa, med Tower A-J, hvori der ca er 80 ejligheder i hver. Det er et stort mix af mange kulturer og nationaliteter og et behageligt sted at vaere. Det store badeomraade ligger lige i midten og er derved et naturligt samlingspunkt, for leg, badning, grillhygge for boern og voksne.

Der er faa kvinder, som bader – det er oftest maendende som bader med ungerne – og naar de goer, ja saa foregaar det daekket fra top til taa. De yngre generationer er dog lige saa frie, som i de vestlige lande – og det er lidt interessant at se, at udviklingen – trods tro og nationalitet – gaar i samme retning. Frihed til at vaere praecis den man oensker og et aabent sind, for andres valg i livet.

Men vi skiller os alligvel ud her ogsaa. Det er altsaa lidt sjovt. Af SAA mange mennesker, som bor her, saa maa vi lyse af at vaere “The new kids on the block”. For rigtig mange kommer og hilser og spoerger, hvor vi er fra. Og vi bliver af de fleste moedt med et venligt nik. Som om vi er lidt “spaendende”.

Jeg tror, det er den foelse af frihed vi begge har, som paa en eller anden maade lyser igennem. Vi gaar altid paa bare taeer – lige gyldigt hvor vi er eller skal hen – og saa har vi en tendens til at glemme alt omkring os og synger rigtig meget. Det er en ting Olympia og jeg  har sammen – vi digter hele tiden sange om det vi oplever og den stemning vi er i.

Det er altid skide sjovt, at hoere hvad Olympia finder paa. For hun er ret skarp til at improvisere og rime paa samme tid og saa har hun en fed humor. Melodien er oftest “Min kat den danser tango” og min yndlings  lyder saadan i starten:

“Mor, du er saa soeoed og du er saa dejlig. Men nogen gange er du osse lidt ir’terende. Men maaske du siger, at jeg maa faa en is- og det  vil jeg jo godt, saa moar sig nu ja?”

Ahh, og saa render hun selvfoelgelig rundt, som den eneste kun i badetrusser. Men damen vil IKKE have sin bikini overdel paa og det skal hun egentligt selv have lov til at bestemme. Hun kan klart maerke og giver lige saa klart udtryk for, hvordan hun har det bedst- og det faar hun stort set selv lov til at bestemme nu.

Det giver mig ikke laengere mening, at afskaere hende for noget hun har lyst til, hvis jeg ikke selv kan give nogen fornuftig forklaring paa “hvorfor dog ikke?”. Det gik en dag op for mig, at hver gang jeg goer det, saa bygger jeg samtidig bro til en begraensning og frygt i hendes hoved.

“Du skal have toej paa, ellers bliver du syg”

“Du maa ikke kravle der, du kan falde ned”

“Du skal ikke have det toej paa, hvad tror du ikke folk taenker?”

“Du skal ikke ud paa det dybe vand, for saa drukner du”

Og alt er SAA meget lettere, naar hun faar lov til at proeve selv. Foerst og fremmest, saa vokser hun hver gang hun proever noget nyt, men isaer det faktum, at hun laerer at maerke sig selv og sine egne graenser. Og saa laerer hun bare foerst tingene ved at maerke konsekvenserne.

Jeg er selvfoelgelig lige ved hende, naar hun vil proeve noget mere dristigt, men jeg har aldrig oplevet hun er kommet galt afsted. Men hun har proevet flere ting, hvor hun bagefter har erklaeret, at “det vil jeg foerst proeve igen, naar jeg er stoerre”.

Den frihed jeg giver hende kommer lige saa staerkt tilbage til mig. Det betyder nemlig, at eksempelvis her, kan jeg sagtens saette hende paa kanten af det store bassin eller i det, mens jeg svoemmer nogle baner. Hun bliver hvor hun er, for hun har afmaerket sine egne graenser ifht, hvor langt hun kan gaa ud.

Hver gang hun har tid for sig selv og mig ligesaa, kommer hun altid i snak med folk. Trods det lidt engelske hun endnu kun kan. Idag opdagede jeg pludselig, hvordan hun havde vandkamp med een af de andre morgenbadere. En mand i halvtredserne ca. Da jeg er faerdig med banerne svoemmer jeg over til hende og hun raaber med hele sit glade ansigt lyst op:

“Jeg har faaet en ny ven, mor. Han hedder Ali”. Saa svoemmer jeg rundt med hende paa ryggen og pludselig ser hun, at ham manden er paa vej op af bassinet. Han er helt i den anden ende og har ryggen til os, men hun raaber HOEJT: “Bye, bye Ali – see you”.

Jeg kan ikke lade vaere at grine og poolvagten goer det samme.

Fordi dette bette vaesen er SAA bevidst om, hvad der foregaar omkring hende og hun skelner paa ingen maade mellem alder, koen, hudfarve eller andet. Hun HAR virkelig faaet en ven og Ali har ingen ide om, hvilken opmaerksomhed der de naeste uger venter ham. Det ren kaerlighed!

Da jeg altid har vaeret alene om Olympia – og resten af familien bor i den anden ende af landet – har det fra start vaeret vigtigt for  mig, at “udvikle” denne selvstaendighed i hende. For skal jeg vaere en mor med overskud (Hun er 4,5 og har vaeret passet max 8 gange) og den mor jeg oensker at vaere, saa er hun noedt til at klare pracis de ting selv, som hun kan. Og lidt mere til. Det er ren win win for os begge og praecis oejelikke som dette, vidner for mig om, HVOR stor gevinst mine valg har givet os begge.

Og saa vil jeg ganske enkelt heller ikke underholde hende hele tiden. Hun maa selv finde paa noget at lave indimellem og hun maa bruge, hvad der er omkring hende. Vi har ikke skyggen af legetoej og faar det heller ikke, saa fantasien maa igang. Og sjovt nok, saa leger hun meget bedre og mere koncentreret, end hvis hun er omringet af legetoej, som naermest klarer legen for hende.

Hun faar plads og rum til at udvikle sig og jeg faar luft. Det kan KLART anbefales! :0)

Naestsidste dag vi var hos Ed og Tasha – tabte jeg min tlf paa fliserne og den smadredes i glasset. Der er efterhaanden intet der kan faa mig til at traekke en mine, for det hjaelper ingen steder, og der er altid regel en aarsag til og en mening med tingene sker.

Jeg taenkte, at det maaske var fordi telefonen helt skulle vaere utilgaengelig resten af ferien. Det var saa oplagt en tanke, saa jeg gad ikke engang faa den fikset. Men da jeg saa tabte den igen to dage senere, efter at ha skypet med min soede mor, taenkte jeg om det maaske var fordi, det var tid til at faa bytte den ud med en billig tablet.

MIn mor var saa soed at sende penge til een, saa vi fortsat kunne have kontakt og dagen efter vi kom til Lucy’s, begik vi os ud efter een.

Straks vi steg ud af taxaen (som kostede 7,5 kr for turen) laa der en elektronik butik lige foran os. Dejligt belejligt! Vi gik ind og og kiggede lidt paa de Samsung de havde, men jeg havde bare ikke en klar foelse af, at det var saadan een vi skulle have. Eller have nogen overhovedet faktisk!

Jeg staar indimellem med den foelse. Foelsen af, at have fulgt min fornemmelse, men saa giver det bare ikke mening, naar jeg staar “der”. En ekspedient kom hen og fortalte om den Samsung ting der og vi kom hurtigt i snak om alt muligt andet. Han har indiske roedder, men er foedt i Malaysia og da jeg fortalte vi er fra danmark, lyste han helt op.

Da han var barn, havde hans far ofte fortalt ham historien om “Den lille Havfrue”. Han havde vaeret saa forelsket i historien, at han ville rejse vaek og giftes med havfruen, naar han blev stor. Da han saa senere fik fortalt, at det altsaa “bare” var et eventyr, blev hans droem helt knust, som han sagde.  Det var bare saa soedt, at hoere den smukke unge mand med accent, fortaelle historien med lys og naermest bedroevelse i oejnene.

Nu er hans droem blot, at flytte til USA eller England og blive gift og leve et liv der. I malaysia bliver han behandlet som en fremmed af malayerne, pga hans indiske udseende, som han fortalte. Han vil have mere ud af livet end hans nuvaerende kan tilbyde ham.

Det gik op for mig, at det lige praecis var dette der var meningen med hele tlf/tablet balladen. Ellers var vi aldrig kommet i den butik. Vi havde aldrig moedt skoenne Luke og faaet hans historie (Som var meget laengere). En historie og et moede, som bare gav en helt saerlig og glad foeelse.

Og smukke indiske Luke… Han kan ganske roligt stole paa, at han kommer praecis derhen, hvor han oensker og som han droemmer om!! Han skal blot vaebne sig med taalmodigghed. :0)

Luke har vi moedt et par gange efter – uden for butikken – og det er med store smil og high five til Olympia. Et dejligt moede med et dejligt menneske.

 

Et lunt og laekkert godnat, fra altanen i Villa Wangsamas, Kuala Lumpur.

Over and out. Rebecca